Om os




Frølund & SkjoldborgDINE MÅL ER VORES MÅL

En standardløsning er en kompromisløsning. Det siger sig selv. Den passer til de fleste mennesker, men er ikke designet til det enkelte. Hos FRØLUND & SKJOLDBORG designer vi løsninger, der passer dig. Vi siger: "Dine mål er vores mål", og sætter en ære i at levere specialdesign til standardpriser.

Udgangspunktet for Frølund & Skjoldborg er skydedøre og walk-in closets fra by MOGENSEN. I butikken på Håndværkervej overraskes man af den ene smarte løsning efter den anden. Man kan se, hvordan en skydelåge kan forenes med skråvægge. Man kan drømme sig til New York i et kæmpe walk-in closet, hvor hele rummets højde er udnyttet til opbevaring. Et bare 40 cm højt, men flere meter langt skydedørsskab hænger på væggen og skjuler mapper og kontorrod, og giver samtidig inspiration til, hvor meget man kan bruge skydelåger til."Vi valgte by MOGENSEN, fordi det passer til vores mindset. De kan lave skydedøre højere og bredere end andre producenter, så kunderne ikke skal lade sig nøjes med standardmål," siger Peter Skjoldborg.

Men fordi de to indehavere helt naturligt tænker i helheder blev forretningen hurtigt udvidet med inventar og opbevaringsløsninger - ligeledes efter specialmål og designet præcis til den enkelte bolig. Netop nu er Frølund & Skjoldborg i færd med at udvide sortimentet med køkkener, der ligesom alt andet i butikken produceres efter mål."Vores kunder efterspørger køkkener, så det er en naturlig udvidelse for os. Jeg har jo mange års erfaring med at indrette køkkener, så jeg glæder mig meget til at komme tilbage til det - uden at være begrænset af standardmål. Slut med skabe, der ikke kan placeres lige over hinanden og forlængerstykker op mod væggen, fordi standardelementerne ikke matcher rummets mål. Vi designer og producerer et køkken, der fylder rummet ud og udnytter alt pladsen. Det sjove er, at vi kan konkurrere prismæssigt med køkkenkæderne, selvom vi skræddersyr køkkenerne. Man kan sige, at kunden får en designmæssig og funktionel opgradering, men til samme pris," siger Jesper Frølund.

Kunderne kan altid forvente et besøg fra Frølund & Skjoldborg, hvor der udvikles idéer og inspireres, og hvor de præcise mål og skæve vinkler noteres på blokken.